4 Kupler på 3 dage

Starten på et earthship

Det første arbejde der Gøres på et earthship er at lægge bildæk. I dette tilfælde er der ikke gravet ned til earthshippet og der er heller ikke lagt noget fundament. Bildækkene er
Lagt på jorden, som forinden er planet.

Ovenover ser man sitet da vi ankom, hvor enkelte dæk er lagt. Desuden er der gravet ud til blackwater renden t.h. i billedet og 1 af grey water renderne t.v.

Her står noget af crewet og bliver briefet af lederen, Mike Reynolds.

Noget af det der kendetegner S-pod modellen er, at der lægges forholdsvis få bildæk i forhold til eksempelvis en global model. Men fordi taget bliver lavet som en kuppel behøves der således ikke så mange dæk.

Som man kan se på billedet ovenover bliver der lagt 5 lag dæk. Nede forneden bagerst Indsættes ventilationsrør, som fx kan fungere som naturlig air condition, der starter helt nede ved jorden. Derudover skal der
Gøres plads til cisternen bagved, hvis man vel-at-mærke vil opsamle regnvand. Men bortset fra disse ting kan man bygge næsten hele earthshippet færdigt udvendigt uden at det koster ret meget eller er tidskrævende. På dette projekt er der ganske vist ca 30 mennesker, men færre kan sagtens gøre det. - Det kommer også an på hvor flittig man er! Her har det taget os 2 dage at få den første kuppel på.

Kuplen - fra jord til påsætning

Man starter med at udmåle frontlinjen. Ud fra den går alle andre målinger.







Herefter kan man måle siderne og bruge Pythagoras' trekant til at udregne om siderne er vinkelrette. Derefter finder du centrum for bagendens cirkel og udmåler den og så markerer du omkredsen af din kuppel med pinde ca hver halve meter.
Der sættes markeringer på pindene, der er i vatter hele vejen rundt. der klippes og bøjes stålstænger, som sættes på markeringerne og danner bundrammen. Når du har bundrammen, så klippes og bukkes der stålstænger og således bygges stålskelettet.

På indersiden af stålskelettet påsættes hønsenet og på ydersiden stålgitter, så cementen har noget at hænge fast på. Hønsenettet, stålskelettet og stålgitteret bindes sammen med tyk ståltråd

..... og så er der kun den sjove opgave at samle en stor flok og bære kuplen hen på stålholderne, der er banket ned i det øverste lag bildæk.

 der efter stabilisere man kuplen med afstivere og der lægges cement på nettet, og der støbes cement om foden af kuplen

 der udgraves en rende så man kan støbe til fundament til døren

lille kuppel til toilet påsættes

4 kupler og dertilhørende 5 lag dæk på 3 dage er da lidt ok :)

Earthship Byggeri i Samopse, Tjekkiet

Ankomst til Tjekkiet

Så fik vi muligheden for at opleve Earthship Crewet i aktion her i nærheden af Sazava i Tjekkiet, der igen ligger i nærheden af Prag. Inden vi tog afsted vidste vi godt, at vi tog på eventyr, men vi vidste ikke hvor meget. Vi skulle rejse lørdag den 5. hvor vi havde booket billetter med Cimber...ja, I har selvfølgelig regnet det ud: de begærede konkurs om torsdagen 2 dage før- og så stod vi der uden billetter og måtte virkelig genoverveje det hele. Men vi valgte eventyret, og hvor var det godt!

På forhånd havde vi fået et link til en campingplads der skulle ligge i nærheden af byggeriet. Da hele hjemmesiden var på tjekkisk, måtte vi ringe til dem for at bestille en hytte. Da modtageren i den anden ende heller ikke talte andre sprog end tjekkisk lykkedes dette med nød og næppe. Heldigvis ringede sønnen til campingpladsen os op efterfølgende for at bekræfte. Han var lige kommet hjem fra 3 år i Australien, så det var noget af et generationsskifte tænkte vi.

Campingpladsen sendte os derefter besked på, hvordan vi kom fra Prag til Samopse. Vi skulle skifte tog i en lille by på vejen, men desværre var vi så uheldige, at lokoføreren havde besluttet at køre med toget 5 min før tid, så vi ike kunne nå at skifte tog. Senere lærte vi af de lokale at det er helt normal procedure...Så vi fik et 2 timers hyggeligt ophold på stationen. Endelig kom vi med det rigtige tog. Her havde lokoføreren til gengæld rigtig god tid. Han stoppede midt på strækningen og fik sig en 10 minutters rygepause. Og da vi nåede frem til Samopse, så troede vi det var løgn; Det var så øde, at der hverken var et skilt med stationsnavnet eller en bygning. Kun et lille bitte bus skur midt i en skov. 

Heldigvis kom den førnævnte campingplads søn, (som nu i dette eventyr har vist sig at være dobbelt hjælper) og hentede os ved ”stationen”; han syntes det var rigtig spændende, at der kom udlændinge, hvilket hørte til sjældenhederne.

Så skulle vi have tildelt en hytte. Vi kunne vælge mellem varmt bad u/toilet eller koldt bad m/ toilet. Men det var ikke noget problem. Det var værre, at vi havde fået fremsendt nogle gps koordinater til byggeriet, som viste et helt andet sted i Tjekkiet. Gulp! Lykkeligvis var det en fejl og byggeriet skulle foregå 5 min gang derfra.

Byggeri mandag:

Sitet før byggeriet starter

Gæt hvem der står i baggrunden?

Byggeriet er en dobbelt S-pod, dvs en 2 U-models earthship ved siden af hinanden med toilet og bad i hver sin side. Det var et år siden, at bygherren første gang havde taget kontakt til earthship crewet for at kunne få bygget. Det er en form for ”visitors center” de bygger, som vi nok ville kalde et demonstrationshus i Danmark. De kalder det bare et ”earthship monastery”. Det med klosteret handler om, at egnen er kendt for deres kloster, og at det giver positive associationer at hedde noget med kloster. Så her har de tænkt sig at foretage målinger, og modtage nysgerrige besøgende for (forhåbentlig) at bevise, at et earthship er en fantastisk løsning. Desuden har de tænkt sig at foretage målinger for at kunne bevise, hvor godt earthshippet fungerer. Og her tænkes særligt på passiv varme om vinteren.

Så den første dag bestod arbejdsstyrken af omkring 20 personer fra organisationen earthship tjekkiet, der primært bestod af tjekkere, men også husede et par grækere og en bulgarer. Af udsendinge fra Earthship Biotechture er vi kun Thor og jeg samt en enkelt praktikant/ intern fra Canada, der ikke tidligere har erfaring med byggeri. Af folk fra Earthship Crewet er Mike Reynolds, Kirsten Jacobsen (hun har norske bedsteforældre) og yderligere 7 fra Earthship Biotecture holdet.

Briefing før byggeriet på domen, hvad Mike Reynolds kalder "bird cage"

.

Selve arbejdet foregår i 2 forskellige grupper. Der er dæk-hamrerne samt dome-byggerne. Og indtil videre har vi tilhørt den sidstnævnte lidt finere gruppe, der arbejder med taget, som har en struktur af metal og kaldes et ”bird cage”.

Dækholdet lægger 5 lag dæk, lagt direkte på jorden. Det overraskede mig lidt, at der ikke var noget fundament, men jorden er selvfølgelig lidt varmere hernede. De isolerer således ikke væk fra jorden, og har heller ikke gravet sig ned i jorden. Byggeriet er på toppen af en nordvendt skråning, hvilket virkede lidt ærgerligt, fordi der er en fantastisk udsigt den modsatte vej over en dal og en skov. Og mod syd er der nogle ret høje træer 25-50 m væk, som måske kan gøre det svært for dem at få nok sollys. Men det hele må jo komme an på en prøve, så vi glæder os meget til at få earthshippet færdigt.

Et dansk earthship

Den seneste måneds tid har gået med research, workshops, läsning, networking med de andre studerende, foreläsninger, arbejde - og mere arbejde. Jeg har särligt brugt meget tid på at undersöge, hvordan et dansk earthship ville tage sig ud, hvilket dette indläg tager udgangspunkt i.

Når man nu har hört meget om earthships herovre i New Mexico, at der er bygget earthships i omkring 50 forskellige stater. Hvordan kan det så väre, at det ikke er så udbredt i Europa? Der er selvfölgelig bygget enkelte earthships rundt omkring i blandt andet Belgien, England, Skotland og Frankrig, men det er fortsat enkeltstående tilfälde, og der er ligesom ikke officielt set sket noget på den front i mange år.

Men går man så om bagved facaden og taler med administratorerne herovre, så tegner der sig et helt andet bilede. Der er åbenbart op til flere danskere, der har sögt om byggetilladelse uden af de har fået det. Senest har Michael Reynolds väret til möde i Sverige om et earthship byggeri, der skulle fungere som et besögscenter. Her fik de svaret: "Det er en rigtig god idé- men bare ikke lige her".

Og det er en skam, fordi med de få huse der er bygget, kan man ike tegne sig et ordentligt billede af, hvad earthships ville betyde for Europa. Der er nemlig sket rigtig meget med udviklingen af earthships siden de förste blev bygget. Dengang earthshippet i Brighton blev bygget, var der eksempelvis flere "sky lights" i designet. Og hvem vile ikke bare gerne have et sky light i sovevärelset og kigge stjerner? Det var bare ikke så smart i et solfattigt klima, da al varmen jo selvfölgelig siver ud ned det samme. Nu er ventilationen i stedet omme bagved ca 1/2 meter over jorden, hvilket virker forträffeligt.

Derudover siger Michael Reynolds specielt henvendt til de scandinaviske klimaer, at det gälder om at lave earthshippet lidt mindre dybt (max 5 m), og i stedet lidt bredere, have 2 m termisk masse bagved og så at isolere- også i gulvet. Hernede bygger de bare earthshippet i selve jorden. De graver ca 2 m ned eller placerer bygningen i en skråning. Så de isolerer ikke under huset. Men med en gennemsnitstemperatur på ca 14 grader, og super super tör jord, så er det heller ikke nödvendigt. Med en dansk jord og höj vandstand, så er det selvfölgelig lidt noget andet. Men det betyder ikke, at et earthship kun kan lade sig göre i et New Mexicansk klima.

Efter at have väret herovre i ca 6 uger, er det gået op for mig hvor hårdt et klima det er. Jeg vidste selvfölgelig godt, at der faldt sne, men ikke at der også kunne falde sne om sommeren (om natten). Ej heller at blästen ved vestkysten i Danmark er ingenting i forhold til den forfärdelige kuling der er i öjeblikket. Eller irritationen når stövet begynder at flyve i öjnene på Roskilde festival godt kan gå hjem, for her tager man bare törkläde for mund og näse i bedste cowboy stil. Og den anden dag var vi ude at handle og på vej tilbage til bilen, hvor det regnede - og folk var lykkelige. Det var sgu dejligt at se glade ansigter på grund af regn, for det dufter så vidunderligt. Her 20 min körsel fra byen Taos er det 0ver 2 km over havets overflade, så selvom der er meget sol, er der faktisk ligeså meget sol som i Ontario, Canada, fordi det kun ligger ca 150 m oppe. Så her bliver det ned til - 40 grader celcius om vinteren. - Nej tak! Så det er altså ikke kun Danmark der har et hard core klima! Og her er der bygget masser af earthships - omkring 60-70 stk her i greater world community, hvor vi bor. Skal vi ikke bare få de politikere i gang med at give tilladelse?

Michael Reynolds siger, at i Frankrig var det ikke noget problem at få tilladelse, fordi borgmesteren godt kunne lide idéen. Men i England tog det 3 år. De ville eksempelvis ikke godkende de solpaneler, de brugte herovre, så de måtte köbe nogle andre, der var mere sikre. Men det viste sig så, at disse paneler var nemme at stjäle, så de blev hugget med det samme.

Men tilbage til earthships i Danmark.
Vi har fundet ud af, at de tvärgående bjälker ("vegas") de bruger herovre sidder utrolig tät og er utrolig volumeniöse. Det viser sig så, at Michael Reynolds regner med, at de skal kunne bäre 1000 kg sne pr m2, hvilket er dobbelt så meget som de kräver herovre - men i fölge en svensk ingeniör som jeg arbejder sammen med - så er det 4 gange så meget som den europäiske standard. Den eneste grund til, at de bruger netop disse bjälker er, at de er nemme at få fat i - og i övrigt har vi også lagt märke til, at de også er brugt i de gamle indianske pueblo-bygerier herovre. Så der er i hvert fald en mulighed for danskere at spare penge på bjälker. Og det er da fantastisk - at vores klima har fordele!

Med hensyn til tag, så er Michael Reynolds fortaler for metal-taget, da han mener det holder bedst og har mindst vedligeholdelse. (Hvis I ser bileder af earthships og ser et grönt tag, så er det metal-taget.) Men så er der heldigvis både en landskabs- og indretningsarkitekt fra henholdsvis Canada og Brasilien/Spanien, som har arbejdet en del med gräs-tag. Og det ville väre total umuligt her i New Mexicos örken, fordi de må klamre sig til hver en regndråbe. Men i Danmark har vi det rette klima til et grästag. Og desuden er det bevist, at den termiske masse holder bedst, hvor der også er vand, hvilket jorden ville medvirke til. En sidste ting i forhold til regnvandsopsamling er, at vand har brug for at få sagtnet farten i selve opsamlingen, hvorfor et grästag ville väre super. Så denne mulighed vil vi arbejde videre med.

I går havde vi en lecture med en arkitekt, der hedder Alix Henry, som både bor i et earthship og har arbejdet for Earthship Biotechture. Hun mener, at man skal kigge på de historisk lokale materialer, når man skal tage earthship konceptet til et andet klima. For Nordeuropa gälder det eksempelvis, at adobe er no-go udenfor. I stedet er der kalkning, som alle danskere jo kender. Og som Thor plejer at sige: Karens Blixens hus er jo bygget af stampet jord. Og hvorfor er man egentlig holdt op med at bruge stampet jord? Den svenske ingeniör påstod, at det var fordi det ikke er isolerende i sig selv. - Men det har jo ikke stoppet folk med at bruge mursten, siger jeg så. Og så mente hun, at det var fordi det ikke var et industrielt materiale. Det er sgu sörgeligt, hvis det er årsagen, mener jeg! Men en australier, der også er på kurset, mener, at man med stampet jord ikke har mulighed for at forme, som man har med bildäk, men at man er nödt til at lave en kedelig firkant. Så jeg er stadig i gang med at undersöge det. Jeg spurgte en fra earthship crew'et, hvad han mente om idéen om at udskifte däk med stampet jord, men han svarede bare, at "så vil det jo ikke väre et earthship", så det undersöger jeg stadig. Man skal jo ikke bare bruge dage eller uger på at hamre däk, medmindre det er virkelig nödvendigt. De siger jo 750 bildäk til en Global Model, og en person klarer alt fra 4-8 bildäk om dagen.

Så når nu earthshippene herovre ligner har visse stilträk lig med de gamle indianske adobe huse, så forestiller jeg mig at anvende noget af bindingsvärkteknikken i et dansk earthship. Her skal man selvfölgelig bare sörge for at isolere. Men det ville da se pisse godt ud med vinduer mod syd fra gulv til loft samt bindingsvärk mod öst og vest ind i en lille skråning.

Det var lidt nyt fra Greater World. Jeg håber at få tid til at skrive igen...

Beer cans, Dirt bitches and a rat in the kitchen

Så har vi väret igang med arbejdet i lidt over en uge. Vi har som regel undervisning om formiddagen i forskellige aspekter af byggeriet, fx byggematerialer, design af huse og idag handlede det om solpaneler.

Manden bag det hele, Mike Reynolds, har holdt ca 3 lectures. Generelt har fokus väret på udviklingen af hvad han nu kalder earthships. Hvordan han startede ud med at väre tossen der byggede et hus af öldåser og mistede sin arkitektbestalling til at droppe arkitekturen til fordel for biotektur, der arbejder med naturens egne principper. Det kan for eksempel väre termisk masse, der brugt rigtigt, kan regulere varme og kulde.

I starten gik MR mest op i at kunne bygge et moderne hus, der for den samme pose penge ville give mulighed for al den luksus, som vores kultur tillader os i Vesten. Og det lykkedes; han har fundet frem til den type earthship, der hedder Global Model, der fungerer fuldständig perfekt uden at väre tilknyttet centralvarme, el- eller vandvärk. Jeg har nu selv väret på besög i et herude. Global Model er fyldt med lys fra "drivhuset" foran, flotte farver fra flasker, der er indsat i mönstre i väggen, mens sollyset skinner igennem. Og ikke mindst de runde former, hvor man kan se, at huset er bogstaveligt talt håndvärk - og runde vinduer. Men det der slår mig mest er det fantastiske indeklima. Det er rigtig godt ventileret uden at man behöver åbne vinduerne - og som MR siger; den koldeste dag udenfor, er den varmeste dag i dit earthship. Så med Global Model har han bevist, at han kan bygge et hus for ca samme pris, som et almindeligt nybyggeri - men uden regninger, bygget primärt af genbrugsmaterialer.

Samtidig har han bevist, at de fungerer i alle klimaer, idet der er bygget earthships i masser af lande rundt om på kloden. De tätteste på Danmark er nok i Holland og England- men de skal snart til at bygge i Lapland, som må siges at have et värre klima end vores.

Da dette var opnået er geni-tanke-banerne gået igang igen hos MR, der for dem der ikke har set billeder af ham, har en frisure, der minder lidt om Einsteins. Hvad skulle nu väre udfordringen? Og det fortalte han så til en foreläsning i sidste uge: Simple Survival Model, aka S-pod. Udfordringen var nu at strippe den store luksus model ned til noget som flere end et par procent af verdens befolkning kunne have råd til at bygge. Han har således designet S-pod'en som kan bygges herovre for 10.000 dollars i materialer. Pröv at tänk - et helt hjem med elektricitet, vand og varme for så få penge! Det er meget tiltalende! Der skal selvfölgelig lägges lidt til prisen i danske kroner, da materialer er lidt dyrere - men som de siger 40% af omkostningerne til et byggeri arbejdskraft og "anyone can build their own house".

MR sammenligner hans udvikling af S-pod'en med engang i 70'erne, hvor bilproducenter begyndte at lancere små kompakte biler. I starten grinede folk af dem, men så indså folk, at det var ret smart, fordi de var praktiske at parkere, körte mere på literen osv. Og det mener han også vil ske med huse. Ja, tänk hvis vi en dag alle skal stå og grine af husene på Strandvejen, fordi vi lever driverlivet i de moderne S-pods.

Det var lidt om teorien; det er noget helt andet når man kommer ud og laver det praktiske arbejde. Her finder man ud af, at det faktisk er rigtigt, at man selv kan bygge sit eget hus. Den förste dag jeg vr på arbejde stod jeg som gravid kvinde og lavede vägge både ved hjälp af glasflasker og dåser. Der fölte jeg mig som en helt, da jeg stod oppe i 4 meters höjde, kunne kigge ud over prärielandskabet og ordnede de vägge!

Herovre genbruger de hverken däk, glas-flasker eller dåser, som bliver brugt i byggeriet. Det gör vi selvfölgelig i Danmark, men vi glemmer ofte "den mörke side" af genbrug, som er, at det rent faktisk ikke kan betale sig. Og her tänker jeg ikke rent Lomborgsk ökonomiske "bränd lortet" tankegang. Men jeg tänker ressourcer. Man bruger varme, elektricitet, benzin eller masser af vand til at neddele fx däk eller flasker eller hvilket produkt, der nu er tale om. Her kan et earthship genanvende produktet med det samme. Så de dåser jeg stod og satte op i en väg stank langt väk af öl, så godt jeg var ude i fri luft. Det er altså også temmelig meget smartere end en lang genbrugsproces, hvor flasker skal köres det ene, det andet eller tredje sted hen. Så det förste man skal göre inden man bygger et earthship er at holde en kämpe fest;)

Med hensyn til bildäk ved jeg godt, at langt de fleste danskere får pubertetshår i munden af at tänke på, at de kan bruges til et hus. Men når man ser de her bildäk fuldständig stopfyldt med jord, så de vejer omkring 150 kg eller mere, så giver det altså mening. De er jo verdens bedste mursten! Og så er det gratis - udover sved på panden. Og afgasning? Ja, afgasning sker primärt, når du går rundt ude på gaden, hvor partiklerne flyver rundt. Det er der bare heller ikke så mange, der snakker om (undtagen Ingeniören, her: http://ing.dk/artikel/124566-hvor-bliver-bildaekkene-af).

I forhold til afgasning har University of Wisconsin lavet en uafhängig undersögelse, der siger, at afgasning primärt sker, når däk er nye og körer rundt. Derudover kan der ikke ske afgasning, når däkkene gemt i en bygning og ikke er udsat for sol, vand og luft. Ydermere har almindelige mennesker i New Mexico levet i earthships i over 35 år, uden at de har fejlet noget.

Så i dag var jeg dirt bitch. Det betyder, at vi arbejder to og to sammen, hvor den ene fylder jord i bildäkket med en spade "dirt bitch'en", mens den anden stamper og hamrer mest muligt med en 4 kg tung sledgehammer. Og så har man en hjemmelavet mursten med superkräfter hele vejen lang nord, samt halvvejs over öst og vest siden, som suger solvarmen til sig ved hjälp af drivhuset foran og gemmer varmen til når det bliver koldt. Tak for biotekturen!

Og rotten i overskriften, ja det var bare en filt-rotte, en eller anden kreativ person havde stillet i kökkenet. Det er faktisk ganske forträffeligt at bo i et earthship!

Santa Fe og Taos, New Mexico - sightseeing

Efter at have samlet et par andre udländinge op i Abuquerque körte vi mod Santa Fe i en fyldt bil. Åbenbart kalder 40% af indbyggerne i Santa Fe sig selv for kunstnere, men det var dog ike noget der kunne ses udadtil. Da vi tankede bilen op spurgte vi damerne i kiosken, om de kendte et godt lokalt spisested, og så guidede de os hen til La Tortilla, der serverede New Mexicansk mad. Jeg fortalte, at jeg ike var så sulten, hvorefter jeg fik en medium portion. Men der var simpelthen så meget mad, jeg orkede måske at spise halvdelen. Så det er rigtigt hvad de siger; amerikanerne har större portioner af alting. Undtagen vandflasker i supermarkedet, som altid er små.

Endelig nåede vi Taos, og det var virkelig koldt og der lå lidt sne hist og pist. Men en tur på hotellets spa rådede bod på kulden. Om morgenen trak vi gardinet fra og öjnede den smukkeste udsigt jeg nogensnde har set. Der var bare bjerge i baggrunden under den klareste blå himmel. Tak for det!

Vi havde fået at vide, at de varme kilder var sagen i området, og derfor tog vi til et spa, der hedder Ojo Caliente (Det varmende öje). Her var 5 forskellige mineralbade, mudderbad og en almindelig pool. Så sad man udenfor i vintersolen og nöd varmen. Det var virkelig ikke et dårligt sted, men desvärre var der entre betaling, og jagten gik nu på at finde de naturlige varme kilder, som hverken google eller guide bogen kunne berette om. Det var selfölgelig nogle af de lokale hippier vi skulle have fat på - og hvor var det derfor närliggende at tage til Earthship Biotechtures Vistors Center, som selvfölgelig vidste hvor det var.

Og sagde jeg tak for udsigten til bjerge för, så er det intet imod oplevelsen i John Dunn hot springs. Man körer ned af en laaang "dirt road" ned i en klöft (- og man skal altså ha en 4-hjulsträkker til dette vel-at-märke). Så parkerer man og hiker ca 500 m ned mellem klipperne, hvorefter man når til et åbent bad, hvor dampen siver op. Klipper danner det naturlige kar med ca 1 lille meter höjt vand, og ved siden af hörer man floden risle. Man sätter sig bare ned i vandet og nyder mineralerne og et bestemt sted kan man märke det varme vand sive ned. Det er varmt nok til at sidde i få frostgrader, som det nogle gange bliver om aftenen. Og at sidde dernede i det varme vand og blive belyst af månen og bare kigge op på stjernerne er bare "epic", som de unge på CKB sikkert ville udtrykke det.

I söndags var vi på besög i den äldste pueblo i New Mexico, der var ca 1000 år gammel. Indianerne bruger nu mest husene som sommer-residens i höjtiderne, da de ikke har lov til at have elektricitet eller kloakering i husene. Det var virkelig også simple huse bygget af ler, halm og sand, men smukt, det var det. Ku' jeg tänke mig at bo i det? Nej tak, der er jeg glad for, at earthships lige er på et höjere plan. Og jeg vender tilbage med mere nyt om arbejdet, som er vildt fedt!

Rejsen og Albuquerque

Så er vi endelig komet til USA! Det var ellers en laaang rejse! Jeg regnede fx med, at 3,5 time til flyskift i Dallas var lige i overkanten, men det var det bestemt ikke. For velkomsten til USA var verdens längste kö, hvor jeg var lige ved at ende som mad-smugler. Jeg kom i tanker om, at jeg havde gemt en sandwich i tasken, men heldigvis fik jeg lejlighed til at gå på toilettet og skille mig af med smuglergodset, der både bestod af vand og mad. Således undgik jeg et 3. interview med fanden. Der stod nemlig et par foran mig, som havde et grönt äble med, så blev synderne bedt om at komme ind til interview efter slutningen på kö nummer 2. "Pyh", tänkte jeg!

Så kom vi til chiller byen Albuquerque. På vejen nåede vi at få kontakt med 2 lokale, hvoraf den ene gav et telefonnummer, så vi kunne ringe, når vi ville overnatte. Og den anden gav nogle super gode tips til sightseeing. Så folk er ret åbne herovre. Jeg spurgte så en lokal, om New Mexico ikke var lidt af en hippie stat, men han mente, at folk var enten "crazy" eler "hipster". Dem der er crazy taler mest om underjordiske gange, monstre og ufo'er og dem der er hipster nåede han så ikke at komme mere ind på. Så det må vi jo finde ud af.

Selvfölgelig har vi booked värelse på et ägte motel, hvor bilen er parkeret lige udenfor og med et kämpe fjernsyn indendöre- og kun en lille baby kakerlak indtil videre. Så det er jo fine forhold. Receptionen holder de grimmeste akvariefisk jeg nogensinde har set. Og morgenmaden består af cereal i regnbuefarver, som man kan få i en slik-dispenser, mälk, kaffe og vafler man selv kan lave. Så mens jeg stod og lavede vafler imorges, kom der lige et par vagabonder forbi og fik ordnet toiletbesög og snuppede sig en kaffe to-go. Hej hej og velbekommen!

Vi brugte det meste af dagen idag på at lede efter centrum. Så fandt vi endelig en high street og gik lidt rundt, men der skete absolut intet! Der var ikke et öje ude på vejen på när en masse firhjulsträkkere. Og det var trods alt flot dansk sommervejr - 21 grader og solrigt. Til sidst körte vi hen for at spise, parkerede, og da vi kom tilbage var der en pän seddel på dören og en kämpe klampe om däkket..og ja, vi kunne betale 60 Dollars kontant eller miste bilen. Tja, det var McDonald's parkeringsplads vi havde brugt, og det er i det mindste godt at vide, at pengene gik til en god sag.

Imorgen går turen til Santa Fe og Taos, men vi stopper lige ved lufthavnen Sunport, da vi skal samle en stakkels nervös spansk indretningsarkitekt op, som ikke er helt tryg ved at rejse. Så vi håber at den röde Mazda kan berolige hende.